Hjem Temaer Din mad er fyldt med l…

Din mad er fyldt med l…

Jeg er fortaler for naturlig mad. Faktisk har jeg altid fundet det spøjst, at man i det hele taget har noget, der hedder Økologi. I min verden burde alting være sådan. Naturligt. Uden sprøjtemidler, uden madsminke, fri for GMO, miljø- og dyrehensyn.

Økologi

Lidt ligesom før fødevareindustrien overtog danskernes køleskabe, og alting blev så klinisk og unaturligt, og det at dyrke sin egen mad eller slagte sine egne dyr blev til den unaturlige ting.

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke fødevareekstremist eller speltmor eller noget der ligner. Jeg søger en balance i den mad jeg spiser og serverer for min familie. Forskning siger at der ikke er noget mad der er usundt. Der er til gengæld usunde spisevaner. Og det tror jeg på. Der skal være en naturlig balance, og alt kan være usundt i de forkerte mængder.

Det skal derfor ikke forstås som et korstog mod unaturlige fødevarer eller en madangst for kunstige ingredienser. Men jeg synes, at det er beskæmmende at vi i dag stort set ikke kan handle ind uden at vi fylder os med en masse ukendte og i mange tilfælde unaturlige ingredienser. Og mest af alt at det er blevet så naturligt for os at spise unaturlige ting.

Fredagsslik

Det er blevet naturligt for os at spise unaturligt mad

Vi køber fredagsslik, færdigmad, junkfood, diverse madsaucer og dyppelse der er fyldt med en masse unaturlige ingredienser. Og jeg synes da, at det er tankevækkende, at det er det, der er blevet vores normale.

Alle de nyere madtrends som stenalderkost/paleo, LCHF, raw food, clean eating mv. er for mig en indikator om, at mage små og store bevægelser gør deres eget oprør mod fødevareindustriens kunstige og forarbejdede mad.

Vi kan snakke om fanatisme og madforskrækkelse, men det er ikke min pointe med dette og kommende indlæg.

Jeg vil gerne oplyse om og gøre opmærksom på, at mange af de ting, vi propper os med faktisk ikke har så meget at gøre med mad. Jeg synes det er synd, at mange har mistet fodfæstet med rigtig mad. At en ægte bearnaisesovs kommer fra Knorr, at en god kakao hedder Mathilde eller at Mayonaisen er fra Graasten.

Det er ikke moderne at lave ægte hjemmelavet mad. Clean eating og hvad det ellers kaldes i dag er i virkeligheden mega mormor.

Næste gang du handler ind, så prøv at studer varedeklarationen på nogle af de ting, du oftest handler ind. Jeg er ret sikker på, at du vil støde ind i nogle ingredienser, du ikke ved hvad er.

LIGNENDE INDLÆG

INGEN KOMMENTARER

Skriv en Kommentar