Hjem Salater Sensommersalat med grønkål og brombær

Sensommersalat med grønkål og brombær

Sensommersalat med grønkål og brombær
Det er sensommer, og det betyder, at der kan komme nogle nye friske sæson grøntsager, bær og frugter med i salaterne. I hvert fald hvis man går op i, at det skal være dansk. Jeg kan personligt godt lide det friske, det lokale og det sæsonbetonede mad.

Om sommeren er størstedelen af det frugt og grønt, vi spiser i min familie dansk, gerne lokalt og at foretrække fra vores egen køkkenhave. Men jeg spiser og køber selvfølgelig importerede ting, f.eks. ville jeg ikke kunne leve uden vindruer, og vi er ikke så heldige, at have en stor vin i haven.

Til gengæld har vi grønkål i haven. Og jeg har netop høstet nogle af de sidste tomater. Minitomaterne. Jeg elsker dem.

Brombær har vi endelig fået masser af, og de vrimler også frem nu. Jeg fryser dem ned, laver marmelade, bruger dem i salater og i mad. Det samme gælder æblerne. Og jeg er vild med, at kunne gå den korte vej ud i min have, og have friske råvarer på bordet i løbet af ingen tid.

En rå grønkål er drøj og dejlig at spise. Hvis du har små mennesker i familien, skal du måske finhakke din grønkål, da der skal tygges godt. Søde æbler, syrlige tranebær og friske brombær komplimenterer grønkålen godt. Pekannødder er en mildere udgave af valnødder.

Vi fik grønkålssalaten til and, og derfor valgte jeg at lave vanilje-appelsin dressingen. Du kan nøjes med at hælde en god olivenolie og lidt salt og friskkværnet peber ud over, men ingen tvivl om, at dressingen passer godt til grønkålssalaten.

Sensommersalat med grønkål og brombær
 
Ingredienser
Salaten
  • Grønkål
  • Brombær
  • Pekannødder
  • Æbler i små tern
  • Mini tomater
  • Tørrede tranebær
Dressing
  • 6 spsk. ekstra jomfru olivenolie
  • Saften fra ½ appelsin
  • Vaniljekorn fra ½ vaniljestang
Fremgangsmåde
  1. Skyl, skær og anret :-)

 

LIGNENDE INDLÆG

INGEN KOMMENTARER

Skriv en Kommentar

Rate opskriften: