Hjem Søde sager Verdens bedste brownies

Verdens bedste brownies

Verdens bedste brownie opskrift  - the one and only

Hvis du har ledt på nettet og i diverse kogebøger efter den bedste brownieopskrift, så behøver du ikke lede mere. Jeg fik denne opskrift af en gammel studievenindes mor, og jeg har brugt den lige siden. Flere har siden fået opskriften af mig, fordi den er virkelig god.

Jeg har prøvet andre gode og velmenende opskrifter, men jeg vender altid tilbage til denne.

Det er den bedste brownieopskrift. Den giver en perfekt brownie, hvilket for mig er en intens og god smag af chokolade og kakao. Den har et kompakt indre med et godt bid i tenderende til at være karamelagtig, og så har den et lidt sprødt og krakelerende ydre. De hakkede chokoladestykker ligger og gemmer sig inde i kagen. Noget af det er smeltet, og det andet er små smagsbomber, som giver brownien et ekstra intenst og dekadent indre.

Verdens bedste brownie opskrift med hasselnødder og chokoladeFor lige at snakke lidt om smage. Så er det altafgørende her, at du vælger en god kakao og noget godt chokolade. For sidstnævntes vedkommende snakker vi ikke om en Marabou eller den billige kogechokolade fra Netto eller Brugsen.

Jeg bruger en 100 % kakaopulver fra Valrhona og en 70 % mørk chokolade fra AMMA. Tilsammen giver de et BOOM af en chokoladesmag, der er til at dø for. Og ja, det betyder noget. Det betyder faktisk rigtigt meget, så vær nu sød, at brug noget ordentligt, når du laver denne himmelske brownie :-)

Verdens bedste brownie opskrift med hasselnødder og chokolade (2)

Verdens bedste brownie opskrift med hasselnødder og chokolade

Nødderne skifter jeg efter humør. Jeg kan godt lide at lave den med hasselnødder eller usaltede pistacienødder. Min mand kan godt lide den med valnødder. Det er egentlig op til dig selv.

Du kan fryse overskydende kage ned… hvis der altså er noget tilbage :-)

Ingredienser
– 100 g.mel
– 200 g. sukker
– 100 g. smør
– 2 æg
– 4 spsk. god kakao
– 1 tsk. vaniljepulver
– 1 tsk. vaniljepulver
– 100 g. god mørk chokolade
– 100 g. hasselnødder
– 1 kvsp. salt
– 15×24 cm bageform (eller tilsvarende)

Fremgangsmåde
– Tænd ovnen på 175 grader
– Smelt smørret, og lad det køle lidt af mens du hakker nødder og chokolade groft
– Pisk æg og sukker rigtigt godt sammen
– Rør de tørre ingredienser sammen og sigt det i æggemassen.
– Rør det hele sammen og tilsæt til sidst smør og de hakkede nødder og chokoladen
– Smør bageformen og fordel dejen jævnt
– Bag den i ca. 30 minutter

LIGNENDE INDLÆG

Citronfromage - opskrift på den bedste citronfromage

2 KOMMENTARER

Skriv et svar til Birgitte Annuller kommentar